Forløb

Mindfulnessforløb – MBSR

8-ugers MBSR Mindfulness forløb – Styrk din mentale trivsel

Mindfulness styrker både din mentale trivsel og dit fysiske helbred.
Som man siger: “Mindfulness er at opdage den vej, du går på, og vide hvor du går hen.”

Mindfulness-baseret stressreduktion” (MBSR*) er et træningsprogram til forbedring af mentalt helbred, som er udviklet på University of Massachuttets af Dr. Jon Kabat-Zinn i 1979, og som siden har været genstand for intensiv forskning over hele verden.

Det er et struktureret 8-ugers kursusprogram, der kombinerer meditation, kropsbevidsthed og let yoga for at reducere stress og forbedre mental trivsel.
I modsætning til de fleste tilgængelige tilbud om mindfulness, så er MBSR-programmet til stadighed underlagt internationale videnskabelige standarder for kvalificeret undervisning.

Hvad består MBSR af?
Guidede meditationer (fx åndedrætsmeditation og kropsscanning)
Blid yoga og kropsøvelser
Træning i opmærksomhed i hverdagen
Hjemmeøvelser (ca. 30–45 min. dagligt)
Gruppesessioner én gang om ugen (typisk 2–2½ time) i et trygt og fortroligt fællesskab
Heldag – en hel dags træning med mindfulness sidst i forløbet


Hvem kan deltage?
Alle – uanset om du er ramt af stress, ønsker at forebygge det eller bare vil leve mere nærværende – kan have gavn af et MBSR-forløb. Det kræver ingen forudgående kendskab til mindfulness.

Alle kan lære at leve et mere mindful liv – også dig.

 

Praktiske information

(Lige nu kører der allerede et forløb. Skriv til  mig hvis du er interesseret i at høre, om opstart af næste forløb)


Til januar starter et nyt 8-ugers MBSR-forløb (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) i Ikast.

Forløbet er for dig, der ønsker at reducere stress, angst eller smerter, og som gerne vil bringe mere nærvær, balance og ro ind i dit liv.

Undervisningsdage: Mandage kl. 15.15–17.45
Datoer: 26/1, 2/2, 16/2, 23/2, 2/3, 9/3, 16/3 og 23/3
Heldag: Søndag den 22/3 kl. 9.00–15.00
Sted: Ikast
Pris: 4200 kr. inkl. moms
Varighed: 8 uger + en hel undervisningsdag
Format: Gruppeforløb med meditation, yoga og erfaringsbaseret læring
Begrænset antal pladser – tilmelding nødvendig.

Hvad lærer du?

Gennem forløbet lærer du, hvordan mindfulness kan integreres i din hverdag, så du kan skabe et stabilt indre rodfæste – også når livet er krævende.

Du får konkrete redskaber til at:

  • Mærke og håndtere stress, før det tager overhånd
  • Skabe kontakt til dig selv og finde indre ro
  • Regulere følelser og forstå kroppens signaler
  • Slip uhensigtsmæssige tankemønstre
  • Tage bedre vare på dig selv – med venlighed og opmærksomhed