Børn & unge
Nærvær, ro & trivsel
Kropsterapi for børn og unge
Jeg har qua mit arbejde som lærer særlig interesse for børn og unge, og med mine mange år som lærer, har jeg desværre oplevet hvordan flere og flere børn har en tilværelse præget af angst, stress og mistrivsel – og her kan kropsterapi være en stor hjælp og vej ind til, at man kan mærke sig selv og finde en indre ro – også i det der er svært og udfordrende.
Kropsterapi hjælper børn med at hvile i deres egen krop, blive klar til hverdagens modstand og udfordringer og trække vejret dybt ned i maven – et redskab de skal bruge resten af livet. En børnebehandling giver dermed barnet de bedste forudsætninger for, at barnet kan have det godt i sig selv.
Det handler om at øge rummeligheden for barnet, så barnet oplever, at der er plads og ro i sin krop til det, livet byder.
Plads og rum til at være glad, men også en ro i kroppen og åndedrættet til at møde og være i det, der kan være svært.
Mange børn oplever, at det er svært at finde ro, og det kan være svært at mærke deres egen krop. Når dit barn får en behandling, øges dit barns kropsbevidsthed, og vil derved få større adgang til at mærke sine grænser og ressourcer.
Ved en kropsterapeutisk behandling stimuleres deres parasympatiske nervesystem, som er vores afslapningssystem, der beroliger og skaber balance og ro i kroppen.
Dette kan hjælpe både dem i håndtering af dagligdagens udfordringer og i forhold til deres søvn og koncentration.
Sådan hjælper kropsterapi børn med angst, uro og mistrivsel
Når et barn har uro i kroppen, kan det være et tegn på, at kroppen er i konstant alarmberedskab. Dette ses ofte hos børn, der har svært ved at sove, bliver hurtigt vrede, bekymrer sig meget eller har ondt hovedet og i maven uden fysisk årsag.
Kropsterapi for børn arbejder med hele barnets system – både fysisk og mentalt. Gennem blid pulserende massage, akupressur og guidet vejrtrækning lærer barnet at slippe spændinger og give kroppen lov til at slappe af.
Ved regelmæssige behandlinger kan barnet stille og roligt give slip på kontrol og bekymring, der ofte følger med angst og mistrivsel.
Mange børn oplever efter nogle gange, at de får mere overskud, bedre søvn og en følelse af ro i kroppen. Forældrene fortæller, at deres børn virker gladere, mere tilstede og mindre anspændte.
Kan du genkende det? Dit barn:
Er ofte ked af det eller vred uden konkret årsag.
Barnet har ofte ondt i maven.
Synes, at hverdagen kan virke uoverkommelig.
Har svært ved at falde i søvn.
Trækker sig fra sociale fællesskaber.
Har uro i kroppen
6 tegn på angst hos børn
6 tegn på, at dit barn kan have angst og/eller OCD:
- Barnet stiller mange unødvendige spørgsmål og kræver konstant beroligelse
- Barnet er overdrevent bekymret og frygter, at slemme ting vil ske
- Barnet lider af søvnløshed og andre fysiske gener, såsom mavepine, hovedpine og kvalme
- Barnet forsøger konsekvent at undgå bestemte ting eller situationer
- Barnet er meget perfektionistisk
- Barnet er usikker ved at være alene, klynger sig til sine forældre eller mister fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole
Læs mere om angst og kropsterapi hos Totum kropsterapi. Med min baggrund og erfaring som lærer, ved jeg, at det er mig, der har ansvaret for at skabe tillid til dit barn og sørge for, at relationen er tryg. Jeg holder dem derfor ”i hånden” undervejs og fortæller dem, hvad der skal ske.
Tryghed og nærvær i behandlingen
Det er altafgørende for en behandling hos mig er, at barnet føler sig tryg.
Derfor er det vigtigt med åbenhed, så jeg sammen med jer og barnet kan tage en snak om det, der fylder og udfordrer og hvilke behov og forventninger, I måtte have.
I er som forældre altid velkomne til at være til stede under behandlingen, hvis barnet er mest tryg ved dette.
Under behandlingen vil der være pulsering, fokus på åndedrættet, zonetryk og akupressur. Behandlingen af børn foregår ofte i stilhed, hvor jeg guider dem ned i kroppen og i åndedrættet. Jeg “holder dem i hånden” undervejs og fortæller dem, hvad der skal ske.
Jeg anbefaler altid et forløb til børn, da første gang handler meget om tryghed og tillid, og at dit barn lige fornemmer, hvad det kropsterapi er for noget.
En behandling varer mellem 30-40 min. alt afhængig af barnets alder, hvilke udfordringer barnet har, og hvor mange behandlinger barnet har fået.
Jo flere behandlinger, des længere tid kan barnet holde til at modtage behandling.
