Events
Stilhedsdag i Huset I_Ro
Hvornår har du sidst taget en dag ud af din kalender – bare for at give dig selv ro?
En dag uden krav, aftaler, notifikationer og noget, du skal nå.
En dag, hvor du kan sænke tempoet, trække vejret lidt dybere og give dit nervesystem mulighed for at falde til ro.
Når vi lever med et højt tempo og mange indtryk, kan det være svært selv at finde vejen ned i gear. Stilheden og langsommeligheden kan være en kærkommen pause fra det hele – og give plads til at mærke dig selv igen.
Måske mærker du et behov for at trække dig lidt tilbage i et trygt og præstationsfrit rum. Et rum, hvor du ikke skal præstere eller være noget bestemt, men bare må være.
En dag i stilhed kan opleves som nærende, blid, beroligende og som tiltrængt selvomsorg. Og måske opdager du undervejs, hvad du egentlig har brug for.
Dagen foregår i stilhed i de smukke omgivelser hos Huset i Ro, og du bliver støttet hele vejen af:
Guidede mindfulnessmeditationer
Blid mindful yoga
Tid til refleksion
Pauser i stilhed
Et stille fællesskab med andre
Der serveres en vegetarisk frokost, og der vil være te og snacks.
Du vil forud modtage en mail med praktiske oplysninger. Yogamåtter, meditationspuder og tæpper findes på stedet.
Det kræver ingen forudsætninger eller kendskab til mindfulness eller yoga – alle kan være med.
Søndag d. 8/11 kl. 9–15
Huset i Ro, Tulstrupvej 11, Ikast
780 kr. inkl. vegetarisk frokost, te/kaffe og snacks
Giv dig selv en dag, hvor du ikke skal nå noget – men bare må være.
Pladserne er begrænsede.
Jeg glæder mig til at tilbringe en dag i stilhed og ro med dig.
Events
Jeg afholder løbende små og større events, hvor du får mulighed for at fordybe dig, finde ro og skabe balance i krop og sind.
Events kan være alt fra mindfulness-aftener, NADA øreakupunktur, blid yoga eller stilhedsdage, hvor vi mødes i rolige omgivelser og arbejder med nærvær, åndedræt og kroppen som helhed.
Et event er en mulighed for at give dig selv et pusterum i hverdagen — uden at skulle forpligte dig til et længere forløb. Her kan vi mødes i et trygt fællesskab og fordybe os i væren og nuét.
Jeg afholder jævnligt mindfulnesssessions for virksomheder, som benytter sig af det, som en nærværende start eller afbræk i forbindelse med en lang mødedag eller kursus.
kontakt mig endelig hvis dette har jeres interesse. Vi kan sammensætte et indhold og tema, som måtte ind i jeres program.
