OM MIG

 

yiHVEM ER JEG

Mit navn er Louise, og jeg er i 40´erne:-). Bor i Ikast med min mand og vores tre børn.
Jeg har altid arbejdet med mennesker og været særligt optaget af mental sundhed og trivsel, og har inden for de seneste år arbejdet mere målrettet med forståelsen af sammenhængen mellem krop og psyke.

Jeg er uddannet skolelærer og har en kandidat i pædagogisk psykologi, og er uddannet som kropsterapeut ved Totum – Skolen for Kropsterapi, som blev grundlagt i 2012 af Marcus Heller (Body SDS) og Ronni Vistisen (Manuvision).
Mit eget møde med kropsterapien har været livsforandrende for mig og har givet mig en helt anden kontakt til mig selv. Jeg oplevede for første gang gennem kropsterapien, at jeg begyndte at lytte og forstå de signaler, min krop havde råbt til mig gennem flere år.
Mit hjerte banker inderligt for at give kropsterapiens effekt videre til andre og hjælpe mennesker til et mere nærværende og afbalanceret liv i ro med sig selv. 

 

 

 

Qua mit arbejde som lærer har jeg også interesse for børn og unge, og med mine 14 år som lærer, har jeg desværre oplevet hvordan flere og flere børn har en tilværelse præget af angst, stress og mistrivsel – og her kan kropsterapi og mindfulness være en stor hjælp og vej ind til, at man kan mærke sig selv og finde en indre ro – også i det der er svært og udfordrende.

Ud over kropsterapien tilbyder jeg også cupping terapi og NADA øreakupunktur. Jeg tilbyder også undervisning i yin yoga, mindfulness og meditation.

Jeg er sideløbende i gang med at blive uddannet til MBSR underviser ved Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet. Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) er et forskningsbaseret program, som er hjælpsom mod symptomer som stress, angst og depression. Derudover er metoden effektiv til oplevelsen af øget nærvær, compassion, forbedret livskvalitet og mere accept.

Jeg glæder mig til at se dig.

Kærlig hilsen 
Louise

 

 

 

 

Min mission med mit virke er at hjælpe dig til at mærke og få forståelse for sammenhængen mellem krop og sind, så du kan skabe balance og leve et liv med fred og frihed. Krop og psyke har en meget dybere forbindelse end du umiddelbart tror. Alt hvad der sker i det mentale univers, sætter spor i det kropslige og omvendt. Kroppen husker!

Kontakt

Skriv til mig

3 + 4 =

Louise kontakt

Kontakt

H C Andersens vej 55

7430 Ikast

Tlf: 28187326

KIG IND

H C Andersens vej 55, 7430 Ikast

Huset i_ro, Tulstrupvej 11, 7430 Ikast

RING TIL MIG

Telefon 28 18 73 26

SKRIV TIL MIG

kontakt@engvangkropsterapi.dk